Stress håndtering
Få styr på kroppens stress tilstand
Vi har alle behov for et vist niveau af stress i vore liv, for at kunne overleve, for at klare vore jobs,
og for at kunne give os viljen og energien til at håndtere kriser. I denne sammenhæng er stress ikke kun nyttig,
men også nødvendig – det kan ofte være en positiv kraft i dit liv. Men som med så meget andet,
så bliver den farlig hvis det overdrives.
Det er ikke farligt at have travlt eller være stresset i kortere perioder. Men er man stresset over en længere periode, kan stresstilstanden blive kronisk, og det kan gå ud over helbredet. Stress er farligt, i det øjeblik vi ikke længere taler om positiv stress (akut stress), men om den negative langvarige stress(kronisk stress).
Kortvarig stress gør ikke noget, men vedvarende stress er ”gift” for kroppen, fordi blodtrykket stiger,
stresshormonerne tærer på de indre ressourcer, og cellerne deler sig dårligere. En stor koncentration af stress hormoner medfører at dit immunforsvar går i stå – fordi kroppen vurderer at den akutte, udefra kommende fare skal prioriteres højere end de indre processer. En vigtig måde at undgå stress på, er at have kontrol over og indflydelse på sit eget liv - ikke mindst på arbejdspladsen.
Ordet stress kommer af det latinske ord stringere, at stramme eller snøre til. Herved henvises til den situation hvor en person føler, at omgivelserne presser på i en sådan grad, at han eller hun ikke længere føler at kunne klare sig, føler sig trængt op i en krog.
Denne magtesløshed kan herefter give anledning til en række angstlignende symptomer, der kan føre til en
egentlig depression. Begrebet stress anvendes på flere forskellige måder. Nogle taler om, at de udsættes for stress, andre at de oplever stress, og atter andre, at de har stress...Først og fremmest handler det om at finde årsagen til,at man har stress. Ved hjælp af coaching modeller finder vi i samarbejde med dig, årsagen og giver dig de nødvendige redskaber til, at kunne kontrollere din stress.
Pris: 800 kr pr time