Søg
  • randloevsimonsen

kommunikation og hvorfor det er så svært!

Vi har aldrig fået rigtigt gang i vores blog, men det skal der laves om på nu....Her er første udspil i lang tid og det skal selvfølgelig handle om kommunikation og hvorfor det er så forbandet svært for rigtig mange mennesker... Altså det der med at tale sammen - lytte - blive hørt - blive forstået - og taget alvorligt.... bare rolig, det er ikke kun dig, men næsten ALLE der kan have det svært her.... Grunden er faktisk at vi som udgangspunkt ikke har de bedste forudsætning til at starte med.... Nu skal jeg forklare:-)

Fra vi bliver født og indtil nu, bliver vi bombarderet af sanse indtryk - vi bliver opdraget med et værdisæt - vi ændrer dem sikkert lidt når vi bliver voksne - vi taler med mange forskellige mennesker, læser bøger og aviser , ser tv, diskuterer med venner og bekendte. Vi har oplevet ting der har givet os glæde men også sorg - ubehagelige overraskelser - positive og sjove stunder osv osv... Alt sammen ting der er blevet proppet ned i vores egen personlige rygsæk og som nu udgør summen af hvem du er og som også er med til at være det filter der gør, at du oplever ting lige præcis sådan som du gør. Dvs, at dit liv, er det KUN dig der har levet og derfor er det også KUN dig der tolker tingene, lige præcis sådan som du gør. Jeg har ikke de samme forudsætning som dig, for jeg har ikke levet dit liv.... En dreng der er vokset op med rige forældre og altid fået at vide, at alt hvad han drømmer om kan blive til virkelighed, tænker typisk ikke som en der er vokset op i et social belastet miljø, hvor udsigterne til en uddannelse eller et job, er så godt som ikke eksisternede. Det er her kommunikationen bliver svær... især, hvis vi hver især bruger vores taletid på, at overbevise andre om, at de skal synes det samme som os - fordi de jo ikke har forudsætningen/ den samme bagage i rygsækken for at tage ting ind og tolke dem ligesom vi gør. Efter jeg blev bekendt med dette, er jeg blevet meget mere rummelig og har lært, ikke at skulle vinde i en hver diskussion eller have ret for den sags skyld. Tværtimod er jeg begyndt at lytte meget mere end jeg selv taler... Dalai Lama har et ordsprog der hedder, at du har fået to ører og en mund, fordi at du skal lytte dobbelt så meget som du taler og det synes jeg faktisk er rigtig fornuftigt... Han siger også at når du selv taler, gengiver du bare noget du godt selv ved i forvejen, men når du lytter har du mulighed for at lære noget nyt... Det er da også lidt tankevækkende og værd at have med sig ud i livet.....

Siden min kæreste og jeg lærte ovenstående, har vi stortset ikke haft et skænderi. Vi kan selvfølgelig godt mundhugges lidt, men det får aldrig lov at stikke af som før i tiden... Grunden er til dels, at vi ved, at det slet ikke bringer noget positivt med sig at skændes og

at vi ikke ser alting ens og det er også helt ok... selvom ordsproget : lad os blive enige om at være uenige er lidt slidt, har vi faktisk accepteret at det er helt fint i vores forhold.

En anden ting er, at vi begge var ivrige efter at få ret før i tiden og derfor lyttede vi faktisk slet ikke efter hvad modparten sagde. For imens der blev skudt med skarpt fra min kæreste, stod jeg kun og tænkte over hvad jeg skulle sige tilbage når det blev min tur... Kender du det? Altså et skænderi der på ingen måde er konstruktivt - tværtimod ødelæggende og sårende fordi vi ofte bliver ved med at tage gamle emner og skænderier op og at det dybest set handler om at vinde og det uanset om man har ret eller ej.... For mig er det nærmest blevet min mission, at udbrede kendskabet til god kommunikation for jeg er overbevist om, at mange uoverensstemmelser mennesker imellem, handler om at de ikke har forståelse for, at andres version af virkeligheden er lige så rigtig som deres egen....Og hvad er virkeligheden egentlig, for den findes i mange forskellige versioner, når vi hver især altid ser den ud fra vores eget perspektiv..... Vi ser ikke tingene som DE er, vi ser dem som VI er.....

smid gerne en kommentar og husk at din virkelighed er lige så rigtig som min. Jeg synes kun det er fedt hvis du kan byde ind med en anden vinkel jeg kan lære noget af, men er lige så glad hvis jeg har kunnet bidrage til et nyt perspektiv i dit univers.

kh Miké


8 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle