Til forsiden

COACHING OG PARTERAPI I VEJLE

Hvad vil du gerne
tale om?

Her kan du læse om vores coaching, parterapi, lifecoaching og karrierecoaching og se, hvad vi kan hjælpe med. Samtalerne foregår i vores klinik i Vejle eller online. Er du i tvivl om, hvad der passer til din situation, er du velkommen til at spørge os.

Udfold et område og læs mere

Hos os i Vejle eller online
01

Parterapi

Græsset er grønnest der, hvor du selv vander det.

I vores parterapi i Vejle får I tid og ro til at tale om det, der er svært mellem jer. Måske bliver de samme uenigheder ved med at vende tilbage, eller måske savner I nærheden i hverdagen. Sammen ser vi på, hvordan I kan lytte til hinanden og give plads til både jeres fællesskab og jeres forskelligheder.

Livet og den udvikling, vi hver især har i et parforhold, kan ofte give os nogle udfordringer. Ofte kender vi hinanden rigtig godt og lader os lulle ind i nogle uhensigtsmæssige mønstre, især i situationer, hvor vi er uenige. Vi er hurtige til at falde tilbage til gamle skænderier og tage emner op, som intet har med den nuværende udfordring at gøre. I mange parforhold handler det mere om at få ret og det sidste ord end at finde frem til det rigtige svar. Det handler i mange tilfælde om, at vi slet ikke kommunikerer ordentligt sammen. Vi lytter ikke efter, hvad modparten siger, og venter bare på at få ordet igen, så der kan skydes tilbage.

Vi har en masse teknikker og coachingmodeller, der hjælper jer til at blive meget bedre til at kommunikere og efterfølgende have ordentlige og konstruktive snakke om uenigheder.

Det handler om at genfinde respekten og årsagen til, at I blev forelskede i hinanden, og så er det faktisk helt okay at sige:

Lad os være enige om at være uenige.

1.200 kr. pr. timeKontakt os nu
02

Karrierecoaching

Fra drømme til virkelighed

Overvejer du at skifte job, eller er du kørt fast i det arbejde, du har? I karrierecoaching taler vi om, hvad du gerne vil, hvad du er god til, og hvad der gør det svært at komme videre. Du kan mødes med os i Vejle eller tage samtalen online.

Hvis du drømmer om et nyt job, hvad er det så, der holder dig fra at virkeliggøre drømmen? I langt de fleste tilfælde er vi vores egen største forhindring i at få vores drømmejob, opnå den succes, vi fortjener, eller måske sige op og gøre noget helt andet. Mennesker har det med at drømme uden at gøre noget ved det. Vi tror ikke nok på os selv og lader overbevisningerne styre hjernen: ”Jeg er ikke god nok”, ”Der er andre, der er bedre til det job end mig”, ”Hvorfor skulle de ansætte mig?”

Det er typiske sætninger, der kører rundt i hovedet. For de fleste mennesker er det helt normalt. Og nogle vil ovenikøbet kalde det en sund ydmyghed. Vi kalder det, at du lader din hjerne bremse dit fulde potentiale. Forskellen på de mennesker, der har succes, og alle dem, der kun drømmer om den, er, at dem med succes ikke lader sig holde tilbage. De GØR noget for at opnå den.

Vi kan nemt hjælpe dig til at få troen på egne evner og give dig en livsindstilling, der ikke lader ordet NEJ blive et svar, du accepterer.

800 kr. pr. timeKontakt os nu
03

Lifecoaching

Få det meste ud af livet

Lifecoaching kan være en hjælp, hvis du står foran et valg eller bliver ved med at gøre noget, du egentlig gerne vil ændre. Vi taler om din hverdag og finder ud af, hvad du kan gøre anderledes. Samtalerne foregår i Vejle eller online.

Denne tjeneste er en favorit blandt mange af vores klienter, da det ofte er en af nøglerne til et lykkeligere og sundere liv. Vores job er at give dig værktøjer og teknikker til at opnå en afbalanceret og tilfredsstillende livsstil. Efter flere sessioner vil du blive velbevandret i at håndtere problemer, når og hvor de opstår. Ring nu for at planlægge en session.

800 kr. pr. timeKontakt os nu
04

Trancecoaching

Skab nye minder

Trancecoaching er en coaching, hvor vi beder dig lukke øjnene og trække vejret roligt. Det, der sker, når du lukker øjnene, er, at du lettere skaber billeder, når vi spørger ind til dine oplevelser i livet. Vi arbejder her i dit limbiske system, som er følelseshjernen. Det er her, vi kan ændre på følelser, du måtte have i forbindelse med f.eks. eksamensangst, smerter, sorg, jobsamtaler og andre udfordringer, såsom at tackle personer, du har det svært med.

Vi hjælper dig med at sætte ord og billeder på dine følelser og oplevelser. Her kan vi i nogle tilfælde også vælge efterfølgende at sende dig en lydfil, som vi indtaler til dig med dine egne ord til videre brug, for fortsat at hjælpe dig i den stemning, du oplevede i coachingen.

800 kr. pr. timeKontakt os nu
05

Tidslinjeterapi

Se dit liv udefra og skab en ny historie

Tidslinjen er din indre, subjektive visualisering af tiden. Tiden er egentlig en illusion, der ikke findes. Vi kan ikke flytte os fysisk fra fortid til fremtid, men vi kan forestille os, at vi gør det. Det er her, vi bruger tidslinjen som en indre tidsmaskine.

Ved hjælp af tidslinjen kan vi gå tilbage i tiden og ændre på en hændelse, der stadig forfølger dig. Vi skaber nogle nye billeder og lader dem være en del af dine minder i stedet for dem, der tynger dig. Når vi arbejder på din tidslinje, kan vi følge dig tilbage i tiden til netop der, hvor du oplevede noget traumatisk. Du kan her med den erfaring, du har i dag, ”tage dig selv i hånden” og ændre på din opfattelse af netop den oplevelse, du havde som barn eller yngre.

800 kr. pr. timeKontakt os nu
06

Smertecoaching

Tal smerten væk

Vi taler med din smerte i en let trancecoaching og finder ud af, hvad den er for en størrelse. Vi kan her hjælpe dig til at håndtere din smerte, så den ikke længere behøver at fylde så meget. Det er nemlig dig, der bestemmer, og ikke din smerte.

Du vil efter denne coaching modtage en lydfil, som hjælper dig, når smerten presser på, og som også skal bruges forebyggende.

800 kr. pr. timeKontakt os nu
07

Depressionscoaching

Find glæden

En depression er udløst af, at du igennem længere tid har haft en stresslignende tilstand i din krop, der ikke er taget hånd om. Læs om stress under stresshåndtering. På samme måde som vi afhjælper stress, kan vi hjælpe dig ud af din depression.

800 kr. pr. timeKontakt os nu
08

Stresshåndtering

Få styr på kroppens stresstilstand

Vi har alle behov for et vist niveau af stress i vores liv for at kunne overleve, for at klare vores job og for at kunne give os viljen og energien til at håndtere kriser. I denne sammenhæng er stress ikke kun nyttig, men også nødvendig. Det kan ofte være en positiv kraft i dit liv. Men som med så meget andet bliver den farlig, hvis det overdrives.

Det er ikke farligt at have travlt eller være stresset i kortere perioder. Men er man stresset over en længere periode, kan stresstilstanden blive kronisk, og det kan gå ud over helbredet. Stress er farligt i det øjeblik, vi ikke længere taler om positiv stress (akut stress), men om den negative, langvarige stress (kronisk stress).

Kortvarig stress gør ikke noget, men vedvarende stress er ”gift” for kroppen, fordi blodtrykket stiger, stresshormonerne tærer på de indre ressourcer, og cellerne deler sig dårligere. En stor koncentration af stresshormoner medfører, at dit immunforsvar går i stå, fordi kroppen vurderer, at den akutte, udefrakommende fare skal prioriteres højere end de indre processer. En vigtig måde at undgå stress på er at have kontrol over og indflydelse på sit eget liv, ikke mindst på arbejdspladsen.

Ordet stress kommer af det latinske ord stringere, at stramme eller snøre til. Herved henvises til den situation, hvor en person føler, at omgivelserne presser på i en sådan grad, at han eller hun ikke længere føler at kunne klare sig og føler sig trængt op i en krog.

Denne magtesløshed kan herefter give anledning til en række angstlignende symptomer, der kan føre til en egentlig depression. Begrebet stress anvendes på flere forskellige måder. Nogle taler om, at de udsættes for stress, andre, at de oplever stress, og atter andre, at de har stress.

Først og fremmest handler det om at finde årsagen til, at man har stress. Ved hjælp af coachingmodeller finder vi i samarbejde med dig årsagen og giver dig de nødvendige redskaber til at kunne kontrollere din stress.

800 kr. pr. timeKontakt os nu
09

Fri af din fobi

Bliv dus med din angst

Fobier er en undergruppe af nervøse lidelser. De viser sig som angst i bestemte situationer eller ved kontakt med bestemte ting eller dyr. Når man ikke er i den pågældende situation, er der ingen angst.

Du kan kun føle i nuet. Enhver dårlig følelse fra en ubehagelig erindring stammer fra måden, du husker på. Dengang havde du det dårligt.

Én gang er nok.

Den nemmeste måde at genopleve en tidligere oplevelses dårlige følelser på er ved at genkalde sig oplevelsen associeret, altså som om det sker for dig igen. Du skal være der. Se, hvad der var at se, høre, hvad der var at høre, og føle det på ny.

Du skal ikke være der eller opleve det fysisk. Vi genkalder det som billeder, du skaber i fantasien.

Dette er en central kendsgerning, der sætter dig i stand til at fjerne eller justere de dårlige følelser, der er associeret med tidligere begivenheder, så du fremover kan se tilbage på dem fra det rette perspektiv og med adgang til hensigtsmæssige ressourcer.

800 kr. pr. timeKontakt os nu
10

Coaching af dit sexliv

Find glæden ved sex igen

Har du mistet lysten til sex? Der kan være mange årsager til, at vi i perioder mister lysten til sex med vores partner. Hverdagens trummerum fylder for meget, og vi er helt flade, når vi endelig har tid eller er alene. Det kan også skyldes, at vi har glemt, hvad det var, vi faldt for ved hinanden i første omgang. Du føler ikke, at du bliver hørt, og du får ikke længere at vide, at du er elsket.

Der kan være rigtig mange årsager til, at vi kan miste lysten, men heldigvis er der håb, og lysten er ret nem at finde igen. Vi starter med at finde årsagen til din manglende sexlyst. Derefter hjælper vi dig med at finde nogle metoder, der giver dig lysten tilbage. Ofte er manglen på lyst et produkt af nogle forestillinger i hjernen eller manglende kommunikation imellem dig og din partner.

800 kr. pr. timeKontakt os nu
11

Sundhedscoaching

Sundt sind og sund krop

Da vi i sin tid tog uddannelsen, hed det en sundhedscoachuddannelse. I dag har den skiftet navn til neurokommunikation, men uddannelsen går ud på næsten det samme. I dag er det valgfrit, om man ønsker at have kostmodulet med, men vi har begge taget det og kan derfor kalde os sundhedscoaches. Vi har desuden begge taget en masteroverbygning og er uddannede mastercoaches. Anne Dorte blev færdig i 2019 og Miké i 2020.

Sundhedscoaching handler både om at have et sundt sind, men også om, hvad du spiser, og hvordan du behandler din krop. Vi kan hjælpe dig med kostvejledning og med, hvordan du får en sundere livsindstilling. Hvordan du har det, er i høj grad styret af dine tanker, og hvordan du ser på livet, men det er selvfølgelig også meget vigtigt, hvad du giver din krop af brændstof.

800 kr. pr. timeKontakt os nu
12

Børnecoaching

Coaching af børn

Børns fantasi er dejlig og hjælper dem i høj grad med deres udvikling. Til tider kan fantasien dog spille dem et puds og skabe angst, frustrationer, uhensigtsmæssig adfærd og en masse andre ting. Fælles for stort set alle symptomer er, at vi skal kigge bag symptomet eller handlingen og finde ud af, hvad der reelt er på spil hos barnet.

Børn handler ud fra de ressourcer og mestringsstrategier, de har lært, og ofte kan det være svært for voksne at forstå, hvad der er galt. Når vi går bag om handlingerne med en anerkendende tilgang, finder vi ud af, hvad der er den virkelige årsag, og kan meget nemmere hjælpe barnet med at blive forstået.

800 kr. pr. timeKontakt os nu

Den første samtale

Afsæt 1 til 2 timer til den første individuelle samtale. Derefter varer en session typisk en time.

Et forløb, der passer til dig

Et forløb består i gennemsnit af tre sessioner. Ved længere forløb aftaler vi prisen individuelt, inden vi går i gang.

DET FØRSTE SKRIDT

Lad os finde ud af,
hvad du har brug for.

Ring eller skriv og fortæl lidt om, hvad du gerne vil have hjælp til. Vi hjælper dig gerne med at vælge en samtale.

Kontakt os